إِذۡ

قَالَ

لِأَبِيهِ

يَٰٓأَبَتِ

لِمَ

تَعۡبُدُ

مَا

لَا

يَسۡمَعُ

وَلَا

يُبۡصِرُ

وَلَا

يُغۡنِي

عَنكَ

شَيۡـٔٗا

٤٢

Han sa til sin far: «Min far, hvorfor tilber du slikt, som verken hører eller ser, og som ikke hjelper deg det ringeste?